Warning: mysql_num_rows(): supplied argument is not a valid MySQL result resource in /var/www/html/dtusat1/includes/header.inc.php on line 28
DTUsat-1: System Engineering - Minutes
DTUsat logo
DTUsat sites
DTUsat Project
» DTUsat-1




System Engineering


Date: 31-3-2003 By: Niels Holmgård Andersen
Referat af SysEng 31/3 2003

1) Status på integration
Kamera er stadig i gang, men der er fortsat problemer. Flightprintet bliver fremstillet i morgen, da PowerCAD er ved at være færdige med udlægningen. Jimmy klistrer gerberfilerne sammen til et print for at spare nogle penge. Kameraet er rystetestet og der er ingen problemer. De er testet ved op til 10 G. Resonansfrekvenserne ligger fra omkring de 180 Hz, Johnny skriver dem ind i System Summary. Kameraet vejer med sin kasse ca. 60 g, næste gang det er samlet kommer det på en brevvægt. Fremstilling af flightprintet foregår i renrummet i 326, Johnny aftaler selv detaljerne. [Er det muligt at samle hele payloadsiden i 326? Please?]

For at undgå problemer med rystelser foreslås følgende løsninger: Kamera og tetherbox limes sammen med epoxy, payloadpladens dimensioner kan øges til 3 eller 4 mm, muligvis kan klodser limes mellem batteri og payload. Josef Polny kontaktes for at afklare detajler mht. limning.

Der arbejdes videre med elektriske problemer på kameraet, vi venter stadig med længsel på det første billede.

Elektronemitter:
Rene sørger for at dampe guld på print for at kunne montere elektronemitter. Alternativt kan passende tandlægeudstyr (som gør det muligt at lægge guld på alle metaloverflader) bruges. Der arbejdes videre med begge løsninger. Emitterne er færdige.
Richard og Rene sørger for at finde ud af i hvilken rækkefølge ben på emitter skal monteres. Der findes 4 virkende elektronemittere.

Flatsat får ikke elektronemittere, men simulanter baseret på modstande og måleinstrumenter. Emitterne kan ødelægges af spændinger ved atmosfæretryk.

Software:
Der arbejdes på at kunne sende megapakker ned til jorden (store datamængder).
Der er problemer med B-dot reguleringen. Måledata fra mangetometer virker ikke med reguleringsalgoritmen. Mogens taler med Herrstein.

Der er hul igennem mellem software og jordstation. Dog mangler protokol i dette "hul".

Det er nu muligt at få pakker igennem på lavt protokol niveau. Dog mistes mange pakker. Ca. 75% kommer igennem. Dette virker også over radiolink. Det er sandsynligvis et software problem. En simpel test har vist under 1% bit-fejl i selve radiolinket.

Henrik:
Magnetorquere er færdigfremstillet.

Rysteopstilling er klar. Henrik sørger for at ryste rammen med påmonterede sideplader. Dette for at undersøge om skruemonteringen af sidepladerne er stærk nok.

Mogens:
Der skal laves en EMC test af satellitten, da vi ikke slukker helt for satellitten, for at sikre at satellitten ikke tænder under opsendelsen. Sigurd Bentz på EMI har kursus om EMC. Mogens kontakter ham eller finder anden mulighed for at teste. [Update: Det er lidt vanskeligt… EMI har ikke testudstyr. Den eneste, der har noget der ligner, er (muligvis) Michael Andersen (ICEPower etc.). Vi kan prøve ham. Alternativt har Sigurd en kontakt til Delta, men så meget tid har vi vist ikke. Vi kan prøve den klassiske mobiltelefontest, og vi sidder derudover inde i et faraday-bur under opsendelsen (P-pod'en).]
[Update igen: Jeg har lige checket launch-specifikationen, og det ser altså ikke ud til at der er noget problem i det her. Vi skal lige have checket hvad der egentlig står i kontrakten.]

OBC og power tester med det gamle powerprint hvor latchupkredsløbet virker for at finde ud af 1) om detektionen er i orden og 2) hvad der er galt med kredsløbet i den nye version af printet.

Solsensorer virker. Martin kunne fremvise kurver for linearitet. Det så nydeligt ud. Der arbejdes på at få monteret sensorer på print. Der skal bruges 2 (måske 1) print med monteret sensor til flat-sat integration. Den manglende belastning simuleres af print uden sensorer.
Der er et mekanisk problem, da der sidder en aflastnings-limklat for ledningerne til solcellerne der hvor printene skal sidde. Løses ved at skære i limklatten med en skalpel.

Radio:
Radioprint er ikke færdigtegnet. Gøres i dag. [i nat, ser det ud til…]
Radiolink virker. Signaler ned til 95 dBm kan modtages. Dette medfører at de første minutter af et pass muligvis ikke . Senderen overholder de internationale specifikationer, og vores interferensproblemer med Aalborg er sandsynligvis løst (ikke testet, men burde være sandt).
Moden er skiftet til et nyt, som kører 2400 bps. Dette bliver den endelige hastighed

Power:
Latchup virker endnu ikke. Overladningsbeskyttelse virker ikke. Hvis dette ikke kommer til at virke, skal der bruges et NiMH batteri. Strømmålingen fra solceller og batteri fungerer ikke. Powerprintet ligger klar i integrationslokalet, så integrationstest med power kan fortsætte. Konverterne fungerer, og strømmåling af udgangsstrøm og spændinger er i orden.
Thomas vil regne på, hvor lang tid det vil tage at aflade batteriet. Der var generel enighed om at afladningen på grund af strømtræk i killswitchene er et meget lille problem i forhold til især latch-up. Jonas og Thomas kigger på det i eftermiddag, og forsøger at sammenligne med et tidligere print, som virker.

Magnetometer:
Klaus kunne ikke komme, men har sendt mail ang. systemet. Ingen problemer

2) Evt.
Hvis det er muligt skal de enkelte delsystemer selv sørge for den endelige integration. De vil blive indkaldt til DSRI når tiden er inde.

Niels har nøgle til printværksted, hvis nogle har brug for hasteprint. Hvis min telefon er tændt er jeg på DTU.

Vi forsøger at få adgang til renrum 327 for at kunne integrere payloadside på DTU.
Niels sørger for at få lavet flere payloadplader på laserskæringsværkstedet.

Generelt kan payload integreres på flight senere end printkuben, da de mekaniske set er afkoblet.

Referenter: Jonas [og Niels]