Warning: mysql_num_rows(): supplied argument is not a valid MySQL result resource in /var/www/html/dtusat1/includes/header.inc.php on line 28
DTUsat-1: System Engineering - Minutes
DTUsat logo
DTUsat sites
DTUsat Project
» DTUsat-1




System Engineering


Date: 20-1-2003 By: Niels Holmgård Andersen
Referat af SysEng 20/01

1) Diskussion af tethertrådsmateriale
Som nævnt i sidste referat kan man lave tynde metalbånd som metallisk glas, hvilket har fordele i leveringstid og styrke, men vejer mere og påvirker magnetometeret. Der er flere ting i diskussionen, bl.a. den opnåelige reguleringskvalitet og om vi kan lave en tilsvarende tråd i aluminium på samme måde.

Det er, ifølge Klaus' vejledere og andre sagkyndige ved Måling og Instrumentering, urealistisk at have en magnetisk tethertråd. Der er flere ting i den: Det er vanskeligt at regne på påvirkningen af magnetometeret, der er svejsninger på tråden, tråden er stiv, og tråden er tung.

Richard mener ikke at styrken af den japanske aluminiumstråd er noget problem for os, da vi har flere muligheder for at styre opviklingen af tråden manuelt. Det største problem er at japanerne angiveligt ikke har mulighed for at levere tråden længere end 500 m, hvilket er på kanten af det teoretisk mulige. En anden fabrikant, Heraeus, er vendt tilbage med nogle mere specifikke spørgsmål til tråden, så der er mulighed for en alternativ fabrikant. Vacuumschmelze er ikke kontaktet endnu.
Importøren af den japanske tråd kommer forbi på besøg på onsdag. Vi kan forsøge at tale med ham der.

Klaus har en anden type metalglas med, som er umagnetisk. Det kan altså skaffes. Det bør vi undersøge, for metalglassets fremstillingsmetode har ideelle egenskaber i forhold til at fremskaffe en tethertråd.

Rangordning af mulige tethertråde:

1) Aluribbon fra Tanaka - den bedste egenskaber, men den laveste styrke og muligvis ikke tilstrækkelig længde.
2) Heraeus eller Vacuumschmelze? Spekulative alternativer, da vi ikke har aftaler med dem endnu, men muligvis leverandører af tråd med bedre specifikationer.
3) Allied Chemical metalglas? Vides ikke.
4) En rund tråd i aluminiums bondingtråd. Kan i hvert fald skaffes, men vil have lavere levetid i rummet.
5) Det magnetiske metalglas fra 327 kan bruges til spoleforsøg, men har væsentlige ulemper i forhold til de nævnte alternativer.

Richard forhandler om det korte ribbon fra Tanaka og prøver at få det knækkede tråd med til vikleforsøg. Han skaffer også en rund aluminiumstråd til backup. Henrik undersøger om den umagnetiske tråd fra Allied Chemical kan skaffes, meget gerne i aluminium eller et andet let materiale.

Hvad angår kontaktering af tråden er ideen nu at bruge ledende lim, både til at konnektere og til at splejse flere tråde sammen. Loddefligene på solpanelerne er loddet af DSRI på sølvfolie i samme tykkelse, og lodningerne har samme størrelsesorden, men det er sandsynligvis langt sværere at lodde på aluminium. Der skal lige tænkes over om det ikke er en god ide at separere den elektriske og den mekaniske fastgørelse - når udrulningen startes, vil der være en betydelig belastning af fastgørelsen. En mulighed er fx at lime tråden fast i den keramiske gennemføringskondensator.

Forstærkningen på den første del af tetheren - der er flere muligheder, bl.a. kaptontape og teflonrør. De deler den store fordel at de er isolerende, men umiddelbart betragtes kaptontape som nemmere at arbejde med på grund af trådens ikke vanvittig store styrke. Det kan blive vanskeligt at opnå et godt fit i teflonrøret.

2) Rystetests
Printkuben er blevet rystetestet, og der er fundet nogle resonanser, bl.a. i ACDS-printet. Vi skal have fundet ud af hvad vi gør ved dem.

Det er allerede planlagt at bruge aflastninger mellem ACDS/Power og payloadpladen, idet payloadprintet går ind mellem de to print, og der er plads til en rille udenom. Dette vil dæmpe resonanserne. [Jeg kom med forkerte oplysninger på mødet - der er kun 0.36 mm mellem payload- og power/ACDS-printene, ikke 0.6 som jeg troede at kunne huske. Det har dog ikke afgørende betydning for valget af løsning.] Ellers er det muligt at udnytte et af vores hængepartier. Nederst på kuben skal alligevel laves ledningsfastgørelse, da ledningerne ellers skal føres uden aflastning forbi kamera og tether. [Jeg mener at vi skal holde os til at lave ledningsaflastning i strukturens ører. Aflastning af printenes vibrationer til payloadsiden vil være tilstrækkeligt.]

Der er lavet meget hårde tests: 11G på resonansfrekvenserne. Specifikationerne siger 6.5G fordelt på hele spektret.

Fastgørelse af printene: Det ser vi på bagefter, når vi kigger på rystetestene.

3) Statusrunde
ACDS: Klaus har haft sporadiske fejl på magnetometeret, men den er fundet og skyldes sandsynligvis testopstillingen, som har for lille flankestejlhed fra parallelporten. Det er sandsynligvis ikke noget problem på OBC. 50nT opløsning eller ca. 1/6 grad er opnået. Der er ca. 1% fejlmålinger med 1-2 grader fejlvisning. Klaus taler med reguleringsgruppen - det er nemt at filtrere ud.

Kamera: Johnny og Jonas har koblet kameraet sammen med OBC, men der er problemer med det modul i processoren, som kommunikerer med ram. Malte er oplagt at tage fat i, når det drejer sig om VHDL-kode til raminterface, da han for øjeblikket arbejder på det i et kursus.

Tether: Richard har talt med HP og har lavet en samlemappe. Der er to æsker komponenter som er væk, forsvundet et eller andet sted i processen. Han bestiller friske og får dem sendt direkte til HP. Kun et print monteres op til test. Integrationstest forhåbentlig først i næste uge.

MEMS: René har testet samples til 8500G, så bondingen silicium-pyrex virker nu. Martin har testet elektronikken sammen med solsensoren og har fået udmærkede resultater, så næste step er at bonde en rigtig wafer og teste de rigtige sensorer. Elektronemitteren er lavet om, så en enkelt fejl på det meget store chipareal ikke ødelægger chippen, men blot giver lavere performance. Designet af carrier er endeligt løst og er finalized. Claus Kjærgaard laver keramik, men ellers har print-løsningen tilstrækkelig performance.

Radio: Det ser ikke for godt ud. Vi har problemer med støj fra lokaloscillatoren, som vi burde have opdaget for længst. Vi har brug for hjælp for at kunne nå nogen vegne. Vi modtager lige nu coaching fra Erik Lintz, EMI, og har følere ude hos RF Microdevices, som har lavet vores chip, men vi har simpelthen brug for sagkyndig praktisk hjælp. Situationen bliver ikke mindre kritisk af at Anders er bortrejst i næste uge, så jeg sidder alene med radioen.
[RF Microdevices har svaret at vores chip vil have vanskeligt ved at opnå de fornødne specifikationer. Vi er på egen hånd kommet tættere på kravene ved at øge PLL-båndbredden og dermed låse VCO'en bedre. Det forværrer dog overførslen af de lange synkroniseringssekvenser, og vi har støjproblemer på modtagelsen. Et af vores alternativer er at lave Manchester-kodning i hardware, hvilket vil reparere overførslen, men koste kommunikationshastighed.]

Tether mekanik: Intet nyt. Gruppen starter på mandag, men skriver rapport indtil da. [Der er kommet tegninger ud af payloadpladen, som går til fremstilling onsdag.]

Canada? Dato? Intet nyt…!!

OBC: Det meste af tiden går med integrationstests, som generelt går fremad. Bootsoftwaren er næsten færdig. Herrstein har leveret Matlab-kode til B-dot regulering, som er ved at blive impementeret.

Power: Thomas har testet med Jonas fredag. Printudlæg med Jens Adrian

Der er blevet lagt en papirmodel af DTUsat op på hjemmesiden, lavet af Michael Thomsen, som lige nu er på ISU i Strasbourg. Der er nogle småunøjagtigheder, som vi retter, men godt initiativ!

4) Rejsegilde 7/2
Malte ville kigge lidt på planlægning, men har ikke meldt tilbage og er ikke til stede i dag.

Vi diskuterede hvilket regi det skulle være i, og blev enige om at vi hellere må vente med det store interne abegilde til efter afleveringen (eller den succesfulde launch?). Dermed er rejsegildet primært en ekstern repræsentation og en måde at sige tak til vores sponsorer og andre hjælpere. De skal naturligvis dels inviteres, dels have noget at se og høre på. Vi bør altså lave en udstilling i montre på samme måde som i mandags.

Mogens skriver invitationen, og alle grupper skal samle op på deres kontakter. Grupperne sender navne og adresser på de eksterne og sender det til Bente, som udsender invitationerne. Vi bør også invitere pressen, fx fra Viden Om.

5) Evt.
Henrik mangler arbejdstegninger med placering af ledningerne. Jeg laver dem i eftermiddag. [Det er gjort - ledningerne er placeret i samme kanal som solcellerne. De skal pege ud af spolens plan for at kunne komme rundt om satellittens rails. Henrik spørger mig direkte for afklaring af spørgsmål.] Spolerne er vokset i forhold til de oprindelige mål - Henrik sender mail til mig med endelige mål. De er dog ikke vokset i højden, hvilket er det kritiske mål på flere af siderne.

Solceller: Hvad er status? Mogens ringer til Flemming og hører ad.

Flighthardware på frokostmøder er fyfy. Vi bliver nødt til at holde bedre styr på vores flighthardware. Der er flere dele i det: Vi skal have oprettet en log for ethvert flightobjekt. Loggen oprettes af den gruppe, som har fremstillet delen, og indeholder al information om håndtering - fx er tetherspolen blevet tabt 2 gange. Der er rød og blå etikettape hos Bente til at mærke kasser med.
Rød er flight, Blå er flight spare.
Mogens sørger for at vi kan låse skufferne i komponentskabet til brug for flight-hardware. Ikke for at hindre adgangen - der kommer til at hænge en nøgle i skabet, men for at sikre tingene mod tilfældig håndtering. Man skal tænke sig om før man håndterer ting, der skal flyve.

6) Fremvisning og rundgang
Efter mødet vil Sune Nordentoft Lauritsen, DSRI og journalist på www.rummet.dk, gerne tale med os. Tag derfor gerne lidt fremviseligt med, lidt på samme måde som sidste mandag. Det er en oplagt chance for at få eksponeret DTUsat lidt mere.

Desuden har vi besøg af Josef Polny og Jørn O. Hansen fra DSRI, som har hjulpet med det mekaniske design. Det vil være oplagt at vise dem rystetesten - og det er så en mulighed for os andre for at se den også :-). Det skulle være ret imponerende.

[
Rystetesten /var/ imponerende. Dog er det ikke værre end at vibrationerne i printene kan dæmpes af de planlagte remedier. Det bliver straks værre med ledningerne, antennerne og tethermekanismen - det bliver spændende at se deres reaktion på en rystetest.

Efter testen talte Sune med et par stykker af os, og det kom der en artikel ud af. I skrivende stund ligger den på adressen: http://www.rummet.dk/object.php?Method=View&obj=4932774&DocumentVersion=1 , men den bliver sandsynligvis flyttet når den kommer på plads i systemet.
]