Warning: mysql_num_rows(): supplied argument is not a valid MySQL result resource in /var/www/html/dtusat1/includes/header.inc.php on line 28
DTUsat-1: System Engineering - Minutes
DTUsat logo
DTUsat sites
DTUsat Project
» DTUsat-1




System Engineering


Date: 10-1-2003 By: Niels Holmgård Andersen
Referat af SysEng 10/1

Et særdeles mærkværdigt møde… Vi var aldrig mere end 3 til stede, men det flød alligevel. De fleste ting er enten refereret i referatet fra 14/1 eller primært intern udveksling af aftaler, men lad det være ført til protokols:

Solsensorernes pyrex-bonding fungerer nu. Det kan nu lade sig gøre at fastgøre en spand til forsiden af dem og hænge omkring 50 kg i dem før de giver op. Det er altså ikke herfra vi skal vente os de store problemer i rystetesten.

Jonas og jeg lavede en test af solcellerne, da vi alligevel var der og da vi så en solstråle udenfor. Torsten dokumenterede begivenheden. Desværre var det meste af solstrålen væk da vi nåede ud, men alligevel var kortslutningsstrømmen dobbelt så høj som under glødelampelys. Vi opnåede hen ved 100 mA. Der er ikke nogen påviselig forskel på den mekaniske og den elektriske prototype hvad performance angår.

Johnny havde den første prototype af kameraet med fra HP elektronikmontering. Ganske imponerende lille - og meget kompakt ledningsmontering. Der er nogle problemer i printet - det er ikke alle forbindelser der er ført igennem. Desuden er det vanskeligt at teste og måle på en så lille prototype. Det blev også behørigt dokumenteret.

Der kunne nævnes flere ting, men det var ærlig talt ikke de helt store diskussioner der dominerede, men det var udelukkende fremskridt. Indrømmet, ikke det store referat, men det var heller ikke det store fremmøde :-)