Warning: mysql_num_rows(): supplied argument is not a valid MySQL result resource in /var/www/html/dtusat1/includes/header.inc.php on line 28
DTUsat-1: System Engineering - Minutes
DTUsat logo
DTUsat sites
DTUsat Project
» DTUsat-1




System Engineering


Date: 6-1-2003 By: Niels Holmgård Andersen
Hermed referatet fra SysEng mandag d. 6/1 2003. Jeg beklager forsinkelsen, men jeg har også en radio (som er temmelig langt bagude for tidsplanen) at bygge, så jeg er lidt presset for øjeblikket. Som sædvanlig er tilføjelser, som ikke var med på mødet, i [].

Til stede:
Torsten, PR
Malte, Jonas, OBC
Richard, Tether
Anders, Niels, Radio
Thomas, Power
Søren, Software
Klaus, ACDS
Sune og , Struktur
Martin, Jan, ACDS solsensorer
Jesper, Rasmus, Antenner
Mogens, Ulla, Henrik, Vejledere

Ulla har nogle punkter til mødet med ministeriet mandag d. 13. Vil gerne have et OK fra de grupper der skal vise prototyper frem.

[Ulla har skaffet en aflåselig glasmontre til de ting der ikke skal berøres af ukyndige hænder.]

Status for grupper
Power: Thomas har kigget på power i løbet af ferien. Der er nogle problemer med printlayoutet, som skal rettes. Der er også nogle mekaniske problemer, som skal rettes, så alt i alt skal der - som forventet - en iteration mere til. SEPIC-konverteren har forkert polaritet på spolen, som kan rettes ved at vikle en ny spole. Vil forhåbentlig virke i løbet af et par dage. Step-up konverteren virker ikke, der må mangle en forbindelse et sted. Mogens forslår at arbejde sammen med Jens Adrian i starten af næste uge, så vi kan få næste print af sted. Killswitche og flightpin afgøres på et kort harness-møde tirsdag kl. 1200. De er eneste punkt på dagsordenen, så det skulle kunne gøres kort. Jeg har sendt en del mekaniske rettelser til Thomas, som har samlet både elektriske og mekaniske fejl i en mappe med ændringer. Richard fandt desuden en spejlingsfejl, som er ret kritisk - den gør det umuligt at montere printet, da komponentsiden og loddesiden simpelthen er byttet om. Jeg har åbenbart ikke specificeret top og bund grundigt nok på de mekaniske tegninger, for det er jo ikke første gang den slags er sket.

[
Indsat: Meget kort referat af harness-møde 7/1 kl. 1300-1715 - mere udførligt følger senere.
Dagsorden: Topologi for DTUsat Power Latch-up, Flightpin og Killswitche.
Til stede: Jonas, Klaus, Thomas, Richard og Niels

Haves:
Tre strømkilder: Solceller, batteri og extern forsyning
Fire pins i flightpin, som vi må bruge til lige hvad vi vil
To NC-kontakter

Ønskes:
Sikker nedlukning af satellitten hvis enten flightpin eller killswitche dikterer det
Flightpin skal kunne slukke satellitten unpowered
Nedlukning hvis en killswitch fejler?
Redundans
Latch-upbeskyttelse af konverterne - ikke under diskussion nu, men bør holdes in mente.

Låg er en god ide, da det kan redde os fra plasma i stikket. Niels taler med mekanik-gruppen om det.

Vi blev alligevel enige om en elektronisk løsning, da den giver en masse fordele. Vi slipper for at have hovedstrømmen løbende rundt i satellitten. Vi erstatter en løsning, hvor en enkelt defekt ledning et vilkårligt sted i flightpin/killswitch stopper satellitten, da den så ingen strøm får, med en løsning, hvor et brud eller blot en enkelt kontakt der fungerer i stedet tænder satellitten og venter på timeout i software. Det kræver ingen ombygning af det mekaniske system eller nye ledningsføringer i satellitten. Det sparer plads på powerprintet, hvor den er meget tiltrængt. Det minimerer ledningsføringen - mere end halverer den.

De to ulemper er at man på jorden altid skal have et stik i access-konnektoren, da dette forhindrer satellitten i at tro at den er i kredsløb. Det kan være kritisk, da der ikke er noget der advarer en - der sker ikke noget før efter ½ time, så i teorien kan man komme til at tage konnektoren ud og gå sin vej. Vi vælger dog at tro at det kan undgås. Den anden ulempe er at vi skal have løsningen godkendt, da vi teknisk set har strøm på kredsløbet under opsendelsen. Dette vil konstant aflade batteriet med ca. 1 mA, men da batteriet har en kapacitet på 1300 mAh vil det tømmes på knap to måneder. Det må være tilstrækkeligt.

Detaljer om kredsløbet kommer ikke med her - tidspunktet taler imod det.

[Det kan godt lade sig gøre at slukke fuldstændig for satellitten, men det kræver to ekstra powermosfets.]
]

Tether: Richard: printet blev lagt ud før jul, da han besøgte PowerCAD. Placeringen af mekaniske komponenter ligger fast. Desværre er printene blevet forsinket på grund af produktionsproblemer hos Elprint [og senere force majeure på grund af snevejr i Københavns Lufthavn.]. Sidste nyt siger levering onsdag [senest fredag], hvilket er ukritisk. Der er et par engineering changes, som vil gøre en ekstra iteration ønskelig, men det kan ordnes med et par lus foreløbig. Vi venter med at lave næste iteration til denne version er testet sammen med OBC. Det er under alle omstændigheder PowerCAD som skal tegne rettelserne, da filerne ligger i deres system.

Trådens status er ukendt.

Spolen er bygget og klar. Frontpladen mangler et enkelt hul, elektronemitteren. Det taler Sune med Richard om, får tegningerne færdige og sender pladen til fremstilling i 358. Niels sender tegning af flightpinhullets endelige placering og størrelse. Værkstedet i 358 havde for resten en cadeau til laserskæringslaboratoriet - de måtte indrømme at pladerne var meget pænere end de havde troet.

Solcellerne har problemer med luftlommer, da fladerne skal lægges sammen i atmosfærisk luft. Der er ikke faciliteter til at montere fladerne i vakuum. Richard foreslår at bruge hårrørseffekt til at suge limen ind under fladen. Det er uvist om det kan lade sig gøre, specielt under solcellerne, som jo har nogle ujævnheder på undersiden? En anden angrebsvinkel er simpelthen at teste dem i vakuum med luftbobler og finde ud af om de er små nok til at solcellerne holder. Klaus foreslår kanaler i limen, men det er nok ikke godt nok på grund af limens ret ringe vedhæftning.

OBC: ACDS magnetometer og OBC er integrationstestet lige før jul og fungerer. OBC er færdigt, der mangler kun nogle få tests, primært af latch-up. Funktionsfejlen sidst skyldtes en negativ spænding fra RS232-konverteren. Jonas har fuld tid til integrationstest og drivere i januar, så kom med det så hurtigt som muligt! Jo før jo bedre. Richard har en elektrisk prototype, som kan kobles op, men på grund af stikforbindelserne er det måske nemmere at vente på den færdige version. Jeg har prøvet at lodde på stikkene da jeg lavede testinterface til Johnnys kamera; det kan lade sig gøre, men det er noget besværligt.

Antennerne: Jesper mangler at justere fasedrejningen på fødenetværket og mangler selve overbrændingen/udløsermekanismen. Den løsning, der er nu, er at bruge en 7 ohms modstand til at brænde en nylontråd over med, men der er altså nogle ulemper, bl.a. at modstanden skal bære lasten. Nylon har erstattet kevlartråden, da den viste sig at kræve en temperatur op mod 400 grader for at brænde over. Det blev diskuteret en del frem og tilbage, men det ser ud til at vi ikke umiddelbart kan lave en bedre løsning. Dog kunne det være en ide at bruge 1/8 W modstande. Det mindsker varmeledningen i tilledningerne, koncentrerer effekten og gør det nemmere at montere dem, specielt inde ved tetherboxen, hvor der ikke er meget plads. Jesper koordinerer selv med tethermekanik.

Jordstationen Rasmus har problemer med den gamle computer på jordstationen, som ikke kan trække Nova. Maskinen går ned efter et kvarters tid. Nova (eller tilsvarende) er nødvendig for at drive doopler-korrektionen på jordstationen. Der kommer bare et temmelig tungt brugerinterface oven i hatten, og det kan maskinen altså ikke trække. Det er en afvejning mellem at køre det hele på en maskine med Linux (den nuværende jordstationsmaskine, som skal køre soundmodem) og tidsforbruget. Fordelene ved at køre det på samme maskine er selvfølgelig at vi sparer en maskine, men også at det bliver muligt at lave inter-proces kommunikation til at styre hvornår jordstationen er aktiv. Dette kan dog nemt erstattes med et ur og en baneprediktering på begge maskiner. Vi køber en ny maskine til det snarest. [Den leveres torsdag.] [Lad os ved samme lejlighed købe en licens til Nova.] Antennen er retningskalibreret og bliver testet for polarisering så snart vejret bliver bedre. [Antennen er blevet stresstestet i løbet af de sidste par dages vejr - den har nu fået smeltet isen ud af samlingsdåserne og er blevet efterfyldt med silikone.]

[Jeg kan fortælle at det endelig er lykkedes at få jordstationscomputeren til at køre. Det krævede et nyt lydkort i maskinen. Hans Henrik har fået soundmodem til at køre med DTUsat kodning (ekstra start- og stopbits), og det fungerer nu på jordstationscomputeren. Det er endnu ikke testet sammen med satellittens modem, men det bliver det i morgen.]

Software: Søren fortalte at der mangler en del arbejde med at integrere de forskellige moduler af softwaren. Der er 3, der ikke laver andet i januar, så det skulle lykkes. Bootsoftware status er ikke kendt. Der mangler de moduler der skal styre fx attitudekontrollen, så der mangler det mellemlag som ligger mellem packetrouteren og driveren - det højeste logiske niveau. Af dagligdags software mangler der først og fremmest software til at læse og sortere i databasen. Selve satellittens pakkesoftware er velgennemtænkt og har de funktioner der er brug for.
Richard mener at der er brug for flere folk til applikationsprogrammering, fx tethergenkendelse og -regulering. Det er måske nok nice-to-have, men det trods alt også der payloaden først rigtig kommer til sin ret. Det er rigtigt, at første prioritet er en fungerende satellit, men derefter er der faktisk mange gode projekter i større og mindre autonome applikationsprogrammer på satellitten, og det kunne det være rart at få studerende til. Udgangen på diskussionen blev at folk med ideer til applikationsprogrammer sender en synopsis til mig, så sætter jeg det ind i projektkataloget og får det videre i systemet.

Solsensorer: Der er nogle udfordringer i at fæstne pyrexglasset på chippen, men når det er på plads er chippene klar. Der er stadig måder at forsøge. Massen af printet alene er 7 g, så sensorerne bliver væsentlig tungere end budgetteret.

Henrik har talt med Claus Kjærgaard. Han vil gerne hjælpe med at bruge rystebordet i 451. Der skal laves mellemklodser dels til at spænde p-pod'en fast, dels et gennemsigtigt system. Klaus foreslår at erstatte en plade i p-pod'en med en plexiglasplade, hvorefter man kan rotere satellitten internt og kigge på alle sider uden at modificere dens opspænding. Det gør det også muligt at ryste fx printene for sig. Mekanik

Magnetometeret er integrationstestet, og der er monteret fire stykker. Klaus vælger flight- og flight spare ud af disse. Magnetometer og magnetorquerdriver fungerer, men solsensorinterfacet har en lille fejl, som kan rettes med en ECO på to brudte baner, to ledninger og en udskiftning af en gate. Magnetometersensorerne er fikseret mekanisk og klar til kalibrering. Der bude ikke være
Hele printet vejer 30 g. Strømforbrug: 1 mA i standby ved stuetemperatur, nominelt 30 mA når on (lav dutycycle) max ca. 60 mA i fejltilstande.

Radioen begynder at fungere - vi kan nu sende data gennem modems, så vi fylder mindre i båndbredde. Der er stadig intet nyt om frekvenstilladelsen, men Ib Christoffersen, vores kontakt i AMSAT-OZ, har rykket det europæiske udvalg i ret hårde toner.
Vi har opdaget et muligt problem i linkbudgettet. Oprindelig regnede vi os selv frem til et signal/støj forhold på omkring 21 dB. Jordstationsgruppen regnede med mere præcise tal for støjtemperaturen og kom frem til 27.5 dB SNR. Imidlertid kan der have indsneget sig en fejl i disse beregninger, som sænker det til 17, hvortil kommer implementation loss på satellitten. Det begynder at blive kriminelt. Vi undersøger sagen og vender tilbage.

[DSRI har testet print uden eksplosioner, Richard bør have sine optokoblere og HV-konvertere testet, da dette nok er den højeste risiko for komponenteksplosioner. De er nu i gang med at vakuumteste solcellerne med luftlommer.]

[Kamera: Johnny har sendt mig en statusrapport. Kameraet har en prototype til montering hos HP elektronik, som burde være færdig i skrivende stund. Januar skal bruges på dels at få heglet eventuelle fejl ud af den, få testet samspillet med softwaren og få bygget flightversionen. Der er lidt problemer med tid på værkstedet, samt en ny tegning som gør kameraet en anelse større på grund af samlingsskruer, hvilket bliver svært på flight. Først og fremmest skal vi dog have det til at fungere i prototypen, så må vi løse disse problemer efterpå.]

Tidsplan
Vi har fortsat intet nyt fra vestfronten (Canada). En dato ville være rar at få…

Et meget kort sammendrag af 15 minutters temmelig rodet diskussion: Vi har stadig travlt. Vi vil gerne have så meget som muligt færdigt til semesterstart, så folk kan komme videre, men vi er alligevel nødt til at teste undervejs, også mekanisk. Vi kan altså ikke skyde alting foran os, men må prøve at sno os - fx rysteteste på prototypeprint, hvor vi ikke har udrangerede halve flightprint. Der blev ikke nogen egentlig konklusion på diskussionen.

Evt.
Mads Damkjær og Bente Schneider, journalist 101, har været på besøg og vil gerne lave noget PR. Derudover vil DTU gerne have DTUsat med på standene ved åbent hus i 101 senere på året. Der skal bruges nogle mennesker til at stå på standen 6/3. Der gives en symbolsk betaling, men det er først og fremmest sjovt - og nyttigt. Malte og Martin vil gerne stå på standen igen.

Torsten har sagt ja til at være pressekoordinator, dvs. at oversætte vores referater og interne samtaler til pressemeddelelser. Det vil kræve at han får informationen, så kontakt ham og fortæl hvad der foregår! Statusrapporter er velkomne, gerne med detaljer, hvorefter Torsten klarer resten. Har I noget der er foto, tekst eller måske oven i købet tv-venligt, så kontakt Torsten på tlo@oersted.dtu.dk, så klarer han forbindelsen til journalisterne.

Det vil være en god ide med en gruppe på hjemmesiden til pressemeddelelser, pressekits, præsentationer, fotografier og andet PR-egnet materiale. Jeg prøver at få lidt orden på det jeg har liggende og uploader det, men det kan godt tage lidt tid…

Vi holder et rejsegilde 7/2, fra eftermiddagen og frem, hvor vi fejrer at vi er kommet så langt. Vi kunne kalde det et rejsegilde. Alle deltagere på projektet er velkomne, og vi tager et ordentligt gruppebillede. Vi nedsætter en arbejdsgruppe på næste møde. Indtil da, tænk lige over hvad det skal indeholde og hvad der kunne være en god form at holde det i.

Slutningen af januar skal der laves en form for operatørplan. Foreløbig har kun Anders og Klaus faktisk rettigheder til at bruge transceiveren på jordstationen. Når det hele kører automatisk er det et mindre problem, men indtil da ville det nok være en god ide at få flere mennesker opkvalificerede til rigtige radioamatører.



Efter mødet talte vi nogle stykker om at det, her i treugers, måske kunne være smart at holde SysEng-møder med en lidt højere frekvens. Desuden er der muligvis ting der skal koordineres i forbindelse med besøget på mandag. Jeg foreslår derfor (og indkalder i en mail, som kommer om nogle minutter) SysEng fredag kl. 1200.

Vi ses,

/Niels