Warning: mysql_num_rows(): supplied argument is not a valid MySQL result resource in /var/www/html/dtusat1/includes/header.inc.php on line 28
DTUsat-1: System Engineering - Minutes
DTUsat logo
DTUsat sites
DTUsat Project
» DTUsat-1




System Engineering


Date: 2-12-2002 By: Niels Holmgård Andersen
Referat af SysEng 2/12 2002.

1) Mekanisk struktur status
Først en god nyhed: Vi har nu en fysisk satellit. Laserværkstedet blev færdigt med sidepladerne torsdag og vi fik en ramme i går, så nu kan tingene sættes sammen. Totalvægten af strukturen er 417 g med 2 mm sideplader overalt, hvor flight kommer til at ligge på 1,5 mm. Heraf udgør rammen de 140 g. Det er 80 gram over budgettet. Heraf forsvinder de 60 gram når vi kommer ned på 1,5mm plade, så alt i alt er satellitstrukturen i orden.

Overfladebehandling er på plads – Aalborg laver anodisering af rammen, 327 laver alodynebehandling af sidepladerne. Dette giver sammen med noget sort på antenne- og payload en god temperatur. Detaljerne er nærmere beskrevet i det termiske budget på hjemmesiden (Thermal Final 2.xls). Det er vigtigt at få bestemt hvad arealet af dette sorte materiale skal være – det kommer vi tilbage til.

[Afdækning af flightpin/kommunikationsstik?]

Printværkstedet har haft en del problemer med at få fremstillet prototypeprint, men jeg håber at få dem i hånden i dag. [Det fik jeg desværre ikke – de kommer tidligst 3/12]

Josef: Er det anskaffede materiale til sidepladerne godt nok? I så fald vil vi skære og overfladebehandle en prøve til solcellemonteringsprøve. Dette kan gå endnu hurtigere hvis en af de allerede fremstillede 2 mm plader kan bruges.

Tether:
Endelig spolevægt er ca. 10 g, fremstillet i 1 mm godstykkelse i PEEK. Kassen er lavet og vejer ca. 45 g. Der mangler definition af huller til kamera og solsensor. Dette klarer payloadgruppen internt.

Lågen er 22 gange 70 mm – er det nok hvis denne alene bliver sorteloxeret, termisk? Hvad er de termiske koefficienter for elektronemitterne? Dette undersøger Martin og Jan. Med disse tal kan vi regne ud hvordan payloadpladen skal behandles for at blive magen til resten af satellitten termisk set.

Kamera:
Monteringshuller defineres i samarbejde med tether.
Elektronik: PowerCAD er færdig med routing til på torsdag, hvorefter vi hastefremstiller disse print. Mogens tager kontakt til Elcon og beder om hurtig levering på disse print. Hvis dette ikke er hurtigt nok, bruger vi Elprint.
Det er kritisk at der ligger en prototype af kameraet klar indenfor to uger. Hvis ikke, designer vi en blændplade som kan skrues i monteringshullerne.

2) Tidsplan og runde
Det er nu december, så nettet strammes. Vi skal have et overblik nu - det bliver vanskeligt at få udenbys hjælp mellem jul og nytår, da der desværre ligger en weekend midt imellem og mange firmaer derfor lukker. Det gør det ikke nemmere for de grupper der er hårdest pressede.

Elcon leverer sandsynligvis print sidst på ugen – derefter skal de monteres meget, meget hurtigt. Integrationstesten skulle have været påbegyndt i dag!

Solsensorer: Printlayout laves færdigt så de kan fremstilles med kamera.

Solsensorprint fastsættes – de kabler vi har fået er 50 mm lange fra isolering til isolering. Dette giver en printbredde på præcis 40 mm. Dette er verificeret på den fysiske model med papirmodeller og virker. Desværre er printet 100 mil pr. leder, så OBC skal have større udskæringer. Dog er kablet tyndt – så tyndt at det uden videre går forbi OBC i prototypen. Vi afventer flightprint og filer lidt i OBC hvis det er nødvendigt.

Tether er under fremstilling. Regner med at spolen kan fastholdes under transport og opsendelse uden nogle tænder, da den er klemt inde mellem lågen og udskydningsfjederen. Det virker lidt farligt, men gruppen tester det separat.

Payload elektronik – prototypen fungerer, men den diplomstuderende der skulle have lagt printet ud er sprunget fra. Har Richard mulighed for at lave det? Er det tilstrækkelig defineret til at sende det til fx PowerCAD?

Kamera som beskrevet ovenfor – presset, men fortsætter og håber at blive færdig til tiden. Hvad angår test er der den fordel at det meste af hardwaren ligger i programmerbar kreds, så dette kan omdefineres meget hurtigt. Der er forhåbentlig tid til en enkelt iteration til. Der er et enkelt leveringsproblem – den RAM-kreds som systemet er designet over er endnu ikke kommet, men skulle komme i slutningen af næste uge. Alternativt kan OBC-RAM benyttes, men den er en anelse lille i det.

Radio lidt mere optimistiske end sidst – modtager fungerer endelig og der er skred i resten. Med (en del) held er der en samling prototypeprint klar til integrationstest sidst i næste uge. Vi bruger ikke ekstern montage – der er simpelthen ikke tid til overs. Vi håber dog at få flightprint af sted og tilbage fra Elcon inden jul. Hvis dette ikke nås, bliver radioen forsinket i forhold til deadlinen 3. januar. Fall-back er ubehagelig, men bør nævnes: Vi kan meget hurtigt sætte en ren transmitter sammen. Disse dele fungerer. Problemet er først og fremmest software – hvis der udelukkende er en transmitter om bord kan vi ikke ændre software, hvilket vil sige at alt hvad satellitten nogensinde skal kunne skal ligge klar inden opsendelsen.

Antenner er under forsølvning. De forventes tilbage i morgen. Fødenetværket er bygget og venter på fintuning af impedanstilpasningen til antennerne, når disse er færdige. Det forventes at impedansen af antennerne bliver et stykke lavere end de 50 ohm fødenetværket er lavet til. Herefter går Jesper videre med udløsermekanismen (overbrænding af kevlartråd).

OBC laver poser klar til montage onsdag, så de kan få monteret print så snart de kommer fra Elcon.

ACDS magnetometer mangler drivere til magnetorquere, men det ser ud til at lykkes. Farnell vender tilbage i morgen, ellers findes der et lager i USA, som har nok liggende. Er klar til integrationstest via et gammelt print. [Det vil være klogt at komme i gang så hurtigt som muligt, så det i det mindste er ude af verden.]

ACDS software bliver lavet, enten af de studerende eller af Mogens.

Det er ikke muligt at flytte arbejdskraft fra del til del – dels er der ikke folk til det, dels vil det tage for lang tid at lære folk op i de enkelte systemer. Problemet er først og fremmest antallet af timer i døgnet.

Bertil bestiller antistatiske plastlommer fra Farnell til komponentlevering til HP montage. Det er ikke nødvendigt at bruge plastlommerne til passive komponenter, men det er en god ide til integrerede kredse etc.

3) Latch-up
Thomas og Klaus har testet latch-up beskyttelseskredsløbet på powerprintet, fundet nogle fejl og har simuleret på et kredsløb som kan rette dem. Adrian, Thomas og Klaus mødes tirsdag 3/12 kl. 1330, så printlayoutet kan laves færdigt. [Det vil være umådelig dejligt hvis selve strømforsyningen også kunne beskyttes. Kan en 4373 med et RC-led, som filtrerer AC-komponenten på udgangen væk, bruges? Det er så dumt hvis strømforsyningen selv går i latch-up…]

Johnny får latch-up detektionskredsløb af Jonas som Protel-schematic.

3) Evt.
Solcellemonteringsteknik er på plads. DSRI og Henrik har testet svejsning og lodning af sølvpads, sponseret af Dansk Ædelmetal. Valgt at lodde dem. Dermed er DSRI klar til prøvefremstilling så snart vi har de sidste mål på siderne klar. Det sker under punkt 4.

En mulighed for at udløse antenner og payload er at bruge andre effektkilder end hovedstrømforsyningen til at brænde trådene over. Henrik har skaffet små primære batterier. Desværre er de ikke helt små, og hvis vi skal undgå at bruge to skal der trækkes ledninger eller routes forbindelser på tværs i satellitten. Desuden skal det ekstra batteri ophænges et sted. [Det kan forhåbentlig lade sig gøre at trække den fornødne effekt fra power – det er primært et spørgsmål om at skaffe et materiale med tilstrækkelig høj modstand, ca. 7-8 ohm koncentreret lige omkring det sted tråden er fastgjort og uden for god termisk kontakt til omgivelerne. Forsøg med en temperaturvariabel loddekolbe viser at temperaturen skal op over 400-450 grader før tråden udgløder og brister – til gengæld er det en meget ren proces.] Jesper arbejder videre på det.

Hvornår udløses der:
I bootsoftware:
Hvis der endnu ikke har været radiokontakt og
Hvis der er gået 10 minutter siden boot og
Hvis batterispændingen er tilstrækkelig
Så giv en puls til udløsermekanismen.

Hvad batterispændingen skal være før den er tilstrækkelig afklares med Thomas tirsdag og udsendes til bootsoftwaregruppen.

Fladkabelenvelope skal gøres større, da alt spacerated fladkabel er 100 mil.

4) Sideplader
Martin lægger payloadprint ud for solsensorerne på payloadsiden. Derefter kommunikerer han placeringen ud til tethermekanik, som skærer hullet i siden på hans mål.

Resten af solsensorerne har fået defineret print som beskrevet ovenfor. Hullet i siden bliver et rektangulært 14 gange 16 mm hul, placeret så det har centrum samme sted som det nuværende cirkulære. Der er en del fordele ved den keramiske pakning. Bondingtrådene er beskyttede, chippen er beskyttet mod fingre og lignende fremmedlegemer, det er unødvendigt med ukendte lime og det kan fremstilles lokalt af erfarne kræfter. Ulemperne er primært omdefineringen af hullet, som samtidig skal være større for ikke at risikere kortslutning af chippens ben. Disse sidder yderst på substratet.

Solsensorprintene monteres med spacerated fladkabel med pin 1 vendende mod payloadsiden (+z)
Mod radiosiden vender pin 1 nedad.

Magnetorquerspecifikationer:
Niels færdiggør tegninger der viser hulplaceringer og de dertil hørende huller i yderpladerne. Disse er aftalt med Henrik. Klaus og Henrik har fastlagt yderligere specifikationer på magnetorquerne:

+X: areal = 5772mm^2, vindingstal=500, modstand=219ohm
-Y: areal = 5032mm^2, vindingstal=550, modstand=227ohm
-Z: areal=5280mm^2, vindingstal=535, modstand=?(bestemmes inden d. 8/12 af Henrik Poulsen)

Tilledningerne til hver magnetorquer er rød og sort stiv teflon isoleret ledning. Når magnetorqueren ses inde fra satellitten, skal strømmen løbende fra rød til sort ledning løbe med uret.

Magnetorquere monteres ved at bore et M2 gevind i yderpladen. En stump gevindstang monteres i hullet og forsegles med lim udefra for at undgå luftlommer bag solcellen. Magnetorqueren monteres nu dels med møtrikker, dels med lim. Først herefter monteres solcellen. Hullernes placering er defineret i (Magnetorquers med ører.dwg).

Et lille problem har vist sig: Killswitchen i radiosiden har ledningshullet pegende ud mod antennefastgørelsen. Løsningen er enten at indfræse en rille i antennefastgørelsen eller at bore et ekstra hul fra killswitchen ud til powersiden, så ledningerne føres væk fra antennen.