Warning: mysql_num_rows(): supplied argument is not a valid MySQL result resource in /var/www/html/dtusat1/includes/header.inc.php on line 28
DTUsat-1: System Engineering - Minutes
DTUsat logo
DTUsat sites
DTUsat Project
» DTUsat-1




System Engineering


Date: 14-10-2002 By: Jonas Sølvhøj
Referat af Sys.Eng møde mandag d. 14-10-02

Da der tilsyneladende ikke var nogle som tog referat til mødet, tillod jeg mig at tage lidt noter.
Nedenfor følger derfor et meget kort referat af mødet.

Mødets overordnede punkt handlede om den mekaniske struktur.
Det blev besluttet af benytte Aalborgs struktur, såfremt der ikke er nogen, som har meget store indvendinger mod dette. Begrundelsen for dette er hovedsageligt et spørgsmål om tid, samt af IPU anbefaler af benytte deres struktur. Bla. er det ikke muligt at fastgøre print som vi har forestillet os (koniske rails), da der ikke er taget højde for termisk udvidelseskoefficient.

Benyttelsen af Aa. strukturen rejste følgende spørgsmål:

- Kulfiber på siderne vs. aluminimum: Aa. bruger kulfiber. Vi vil muligvis bruge aluminimum hvis det er lettere for os af arbejde med. På den anden side må Aa. have en model til at støbe kulfiber efter, som vi måske kunne låne. Er det desuden et problem at bruge kulfiber i forbindelse med strålingsbeskyttelse? Hvad ændrer sig, hvis satellitten ikke er i et Faraday bur (kan evt. løses ved at lime aluminimumsfolie på bagsiden af kulfibersiderne)?
- Hvordan monteres antenner i Aa. strukturen?
- Hvordan fastgøres payload i Aa. strukturen?
- Hvad skal ændres for at montere "halve" print (power)? Kan power-print gøres større, da det nu monteres længere ude mod siderne.
- Det er uklart hvordan ydervæggenes forbindelser er forbundet til det interne i Aalborgs model (stik, fladkabel?)
- I hvor stor grad er det muligt at ændre i Aa.'s CAD-tegning. Er det muligt at ændre i udfræsninger, flytte huller mv., eller vil det ødelægge stabilliteten.

Generelt vil benyttelsen af Aa. strukturen betyde, at de nuværende størrelser på print ændres, og at der skal laves huller i print. Print forbindes til hinanden vha. fladkabel.

Senere mandag skal Mogens have et møde med IPU og folk fra DSRI. Formål: at finde billigere løsning end at have IPU til at lave arbejdet, samt at få overblik over økonomi og praktisk arbejde. F.eks. vil DSRI gerne hjæpe med at designe mekanisk struktur. Mindst halvdelen af arbejdet skal flyttes væk fra IPU.

Solceller:
Der er bestilt 37.1mm x 76.1mm celler (effektivitet: 27.5%): 10 stk. til fligth, 2 til prøve + 2 yderligere. Desuden 6 mekaniske til at øve montage

Elektroemittere:
Det koster 35k at få lavet masker til elektroemittere. Det har vi ikke råd til. Richard og Mogens snakker med Rene og afgør, hvad der skal gøres.

Montage og test:
Henrik Poulsen uddelte skemaer vedr. montage og test af print. Skal returneres hurtigst muligt til ham.


Jonas