Warning: mysql_num_rows(): supplied argument is not a valid MySQL result resource in /var/www/html/dtusat1/includes/header.inc.php on line 28
DTUsat-1: System Engineering - Minutes
DTUsat logo
DTUsat sites
DTUsat Project
» DTUsat-1




System Engineering


Date: 17-6-2002 By: Klaus Krogsgaard
Referat af Sys. Eng. mødet d. 17/6:

Deltagere:
Brian Rømer - MEK
Anders Nielsen, Niels Holmgård - Radio
Jonas Sølvhøj - OBC/Driver
Jan Hales, Martin Pedersen, Klaus Krogsgaard - ACDS
Richard Tøpholm - Tether
Johnny Hartvig - Kamera
Henrik Poulsen, Hans Henrik Løvengren - Vejleder
Jesper Mørk, Ida Willemos Wissing, Thomas Eskebæk - 31368, SW
Martin Rasmussen, Lars Kristiansen - 31368, MEK

1) Valg af mødeindkalder og referent for næste møde.
Niels Holmgård Andersen indkalder til næste møde og er referant.

2) 3-ugers kurset.
Ved Niels' optælling var der 15 I'er, 12 E'er, 4 M'er og 1 TF'er. Ved Sys.Eng. mødet var der kendskab til 15 ved SW opgaver, 12 ved HW opgaver og 3 ved MEK.
Yderligere tilmelding skal ske til Bent Ziegler.
Skulle nogle melde sig til at løse opgaven med mekanisk realisering af magnetotorquerne, så skal disse henvende sig til Henrik Poulsen.

Under feedback, blev der udtrykt ønske om, at Mogens B. gør power point præsentationen fra den sidste dag tilgængelig for deltagerne i 3-ugers kurset. Ligeledes ville deltagerne også gerne, at login og password til DTUsat hjemmesiden blev sendt rundt til deltagerne, da flere ikke havde fået det noteret ned.

3) Status på harness møder mellem Jonas og de enkelte HW grupper
Møde med ACDS, Radio, Power og Kamera er ordnet - kun Tether mangler
Pin-budget siger én pin fri.

4) Status på CLC-mødet v. Mogens
Da Mogens var fraværende blev der kort refereret fra det officielle referat fra CLC. Uddybende referat fra Mogens forventes ved næste møde.
Pga. for få satellitter (p.t. 6, min. 12 for ordinær launch) er prisen steget til 50.000$ og der forventes økonomisk tilskyd fra CalPoly/Stanford.
Afleveringen af satellitten forventes at være 3 mdr. før opsendelse.
Diskussionen om valget af opsendelses tidspunkt genoptages efter 1. september, hvor alle grupperne forventes at have eng. models.

5) Fremlæggelse af 3D-model v. Brian, Richard og Klaus.
Estimatet af massemidtpunktet viser, at dette ligger indenfor 2mm af geometrisk centrum.
Det største problem er konflikter mellem solsensorer og magnetotorquer.
OBC placeres tættere på Y+ pladen, idet RJ45 stikket kan placeres i en udskæring i printet. Dette skulle give ekstra plads indenfor printene og dermed større frihed for placeringen af batteriet. Et forslag var på Y- pladen bag tether og kamera, og et andet var direkte på payload-pladen.
De enkelte HW grupper bedes melde de respektive byggehøjder tilbage til Brian Rømer.
Et andet uløst problem er foldningen af antennerne, hvor Brian bemærkede, at disse sandsynligvis bør være isolerede.
Richard bedes informere Brian om den nøjagtige placering af tether boksen.

5½) Antal af komponentsæt, som der skal indkøbes.
Den endelige konklusion var, at man burde indkøbe til min. 8 print/sæt:
4 skal være med halvledere m.m. fra samme serie (1 flight, 1 flight spare og 2 til strålingstesten på Rigshospitalet)
2 anvendes ved hhv. integration og mekaniske/termiske test i den endelige mekanik.
De resterende sæt er komponent-lager i tilfælde af reparationer og skal således også helst være fra samme serie som til flight modellen.
Desuden indkøbes til det nødvendige antal prototyper og egne test-modeller.
Det forventes, at testen på Rigshospitalet meget vel kan være destruktiv, idet dosis er forholdsvis stor.

6) Grupperne.
Tether - Richard har i øjeblikket 3-ugers kursus og har ikke tid til at lave noget på projektet. Da han ligeledes snart er færdig som stud.polyt. mangles der p.t. bemanding. Tre deltagere fra 31368 laver måske PMP for den mekaniske del af tether'en.
Radio - otte deltager fra 31368 har tilmeldt sig alle radios projektet + et ekstra...
Kamera - tre deltagere fra 31368 kigger på jpeg komprimering.
OBC - Jonas har sendt PCB layout til Elcon og print forventes tilbage sidst på ugen eller først i næste uge.
ACDS - Jan og Martin venter p.t. på masker til den fremstillingen af sensorerne. Klaus venter på PCB fra Elcon og programmerer testplatform i LabView. Tre og to deltagere fra 31368 kigger på hhv. solsensor kredsløb og driver-kredsløb for magnetotorquer.
En gruppe bestående af Ida, Jesper og Thomas fra 31368 kigger på detektering af kritiske tilstande, så de enkelte grupper må gerne overveje, hvilke tilstande der kan karaktiseres som kritiske.

7) Punkter til næste møde.
CLC referat ved Mogens.
Feedback fra CDR.

Refereret af
Klaus Krogsgaard, ACDS