Warning: mysql_num_rows(): supplied argument is not a valid MySQL result resource in /var/www/html/dtusat1/includes/header.inc.php on line 28
DTUsat-1: System Engineering - Minutes
DTUsat logo
DTUsat sites
DTUsat Project
» DTUsat-1




System Engineering


Date: 1-10-2001 By: Niels Holmgård Andersen
Vigtigste punkt: Indsamling af oplysninger fra samtlige grupper med henblik på at kunne tegne et komplet blok- og interfacediagram samt opstille ønsker til energi-, effekt-, vægt-, volumen-, schedulerings- og pengebudgetter. Når gruppernes ønsker er på plads skal vi have afgjort alle de slagsmål der kan opstå på tværs så tidligt som muligt.

Mødet kommer til at foregå i lokale 227, 2. sal, bygning 348 (EMI) på mandag fra kl. 1300 til vi er færdige. Det burde ikke være nødvendigt at understrege vigtigheden af at alle grupper stiller med mindst en person, der har læst rapporterne fra de andre grupper igennem for at identificere de interfaces der er tale om. Grupperne skal derudover gerne have en ide om hvad ønskerne til budgetterne er. Foreløbig skal vi have samlet ønskerne, så kan de sidenhen prioriteres og (forhåbentlig) opfyldes.

Det ville snart være rart at få sat nogle standardbetegnelser (eller forkortelser!) for grupperne op, men det kan nemt gøres mandag.

Hjemmesiden er på plads og ser ikke bare særdeles flot ud, den er også særdeles praktisk. Vejlederne bør oprettes som brugere, hvilket de enkelte grupper først og fremmest skal sørge for ved mail til Jonas på email. Den nuværende placering på http://www.iau.dtu.dk/~microsat kan blive bedre - og bliver det. Flemming Hansen (DSRI) har købt domænet cubesat.dk og sørger for at det kommer til at pege det rigtige sted hen.

Vi er på udkik efter en PR-gruppe - måske kan RUC hjælpe.

Runden mellem grupperne var præget af at alle lige havde færdiggjort rapporterne - det meste af det ny materiale vil være at finde i dem. Angående rapporterne er det vigtigt at de uploades til fil-områderne på hjemmesiden og at rettighederne sættes korrekt - det er nødvendigt enten at sætte rettighederne til sit eget område korrekt før filen er synlig for andre!

On-board software er i gang med moduldesign. Har lagt sig fast på et pakkesystem til udveksling af data mellem de forskellige moduler.

Mekanik mangler medlemmer. Der sættes en hvervekampagne i gang med hjælpe fra Mogens. Evt. kan der samarbejdes med Aalborg - de har kontaktet os angående radio. Mangler oplysninger om vægt- og volumenforventninger fra alle grupper. Det hjælper forhåbentlig næste mandag.

Jord er en nytilkommet gruppe - de skal have defineret grænseflader og arbejdsområder snarest muligt. Dette er klaret fredag: Jord klarer al software på jorden bortset fra protokoldekodning, som klares af protokol-gruppen. Herunder hører også valg af software til styring af jordstationens hardware - antennerotor, transceiver og modem. Desuden indgår som 2. prioritet et PR-websted, som skal vise satellittens nuværende position, temperatur etc. [ref: Denne gruppe kunne evt. starte bagfra? Et sådant websted ville være en solid bund for PR]

Protokol er stadig i tvivl om valget mellem AX.25 og ESA og mangler desuden interfaces til software og hardware. Arbejdsdelingen mellem onboard software, protokol og radio hardware er ikke helt klar endnu.

Bootstrap/RTOS har ikke valgt operativsystem endnu - de gode ser ud til at have priser der svarer dertil.

Power mangler overslag over forbrug fra alle grupper. Dette klares på mandag. Har undersøgt forskellige solceller - de 24% effektive triple-junction GaAs er særdeles dyre, ca. 50.000 dkk for en satellit på DTUsats størrelse. Alternativet er Si-celler med en virkningsgrad på 16% og en meget lavere cellespænding. Fastgørelsesmetoder ligger endnu ikke fast - skal muligvis limes på. Antennen kommer til at fylde og skygge meget lidt.

Onboard Computer har kontakt til MIPS og har dermed to mulige processorer - Atmel AT91 og en MIPS-kerne - og forventer at kunne tilbyde ca. 1 Mb RAM til de hungrige softwarefolk. DTUsat bliver den mest brainy Cubesat verden endnu har set, i hvert fald hvad angår computerens kræfter. OBC mener at Power skal tage sig af SEU centralt, da hele satellitten alligevel skal lukkes ned hvis et enkelt modul går i latch-up.

Antenne regner stadig. Frekvensen er fastsat i 435 MHz-området i samarbejde med Radio.

Radio har fået de første chips hjem. Frekevnstilladelsen er forhåbentlig på plads medio oktober - Ib Christoffersen, "vores" AMSAT-mand, skal til en konference 5-8 oktober. Strålingsundersøgelser skal foretages, men det viser sig at i hvert fald Nationals FACT-serie af logik - og muligvis andre diskrete logiktyper - er strålingshård 'by design' til omkring 100 krad. Det betyder at den kan bruges uden videre, hvilket vil være til stor hjælp for os. Oplysningen er hermed videregivet. CMOS bør stadig testes.

Attitude har skrevet en diger rapport om alternativer. Regner med at få brug for i hvert fald 100 mW og noget computerkraft hvis der skal bruges aktiv regulering.

Alle har afleveret rapporter, så vi kan nu opremse de grupper der er aktive.

Mekanik - MEK
Power - PSU
Onboard computer - OBC
Bootstrap og operativsystem - BOS
Onboard software - OBS
Attitudekontrol - ATC
Radio hardware samt jordstation hardware - RHW
Radio antenne - ANT
Protokol - COM
Jordstationssoftware - GND
Payload - PLD

Præcise arbejdsområder defineres mandag sammen med interfaces og diverse budgetter.

Vel mødt mandag 1300 i bygn. 348, lokale 227 (2. sal)