Warning: mysql_num_rows(): supplied argument is not a valid MySQL result resource in /var/www/html/dtusat1/includes/header.inc.php on line 28
DTUsat-1: System Engineering - Minutes
DTUsat logo
DTUsat sites
DTUsat Project
» DTUsat-1




System Engineering


Date: 17-9-2001 By: Niels Holmgård Andersen
Ikke til stede: Software

Huskemail udsendes til alle grupper inden næste møde.

Runde - gruppernes fremskridt siden sidst:

Kommunikationssoftware har fået vejleder, Lars Stålhaagen (COM). Er begyndt at undersøge mulige protokoller, herunder AX.25, som er en standard amatørradiosatellitprotokol, og ESA's protokoller.

Power har fået vejleder, Niels Nielsen (ELTEK). Har fået at vide at det ikke er nogen nem opgave. Vil gerne vide mere om spændingsønsker og strømforbrug fra andre moduler. OSSS ved ikke endnu hvordan banerne for de næste opsendelser ser ud, så det er uvist hvor stort et batteri der er nødvendigt.

Mekanik har fået vejleder, Peter Klit (MEK). Vil gerne lave et design i letvægtsmaterialer, men disse skal bestilles og designes (meget) lang tid før brug. Har kontakt til Risø, hvilket muligvis kan hjælpe. En anden mulighed er at høre instrumentering, der bygger stjernekameraer i kulfiber. Vil gerne vide mere om hvilke krav der stilles til strukturen fra payload og strålingsbeskyttelse af elektronik, hvilket bliver langt lettere at besvare når payload-gruppen er færdige med at regne.
Overvejer hvorvidt det kan betale sig at optimere designet i bund i forhold til at designe noget der kan genbruges i en fremtidig mission.
Peter Klit mener at der mageligt er arbejde til 10-12 personer alene i mekanik-gruppen, hvilket vækker lidt eftertanke.

Hardware har fået vejleder, Nils Andersen (IAU). Leder efter en processor, men har fundet et par kandidater. Atmel laver en fuldt statisk 32 bit processor baseret på ARM-kernen, som kan køre op til 40 MHz og bruger 4 mW/MHz ved 1.8 til 3.6V. Den er ikke strålingstestet, men ser derudover lovende ud. Den er i stand til at trække hele satellitten direkte i stjernekonfiguration, så vi slipper for coprocessorer i de enkelte moduler. Processoren koster ca. 90 kr, men gruppen vil gerne have et evalueringsboard. Hvem klarer en sådan udgift?

Antenne har længe haft vejleder, Olav Breinbjerg (EMI). Læser, løser integraler og er ved at begynde at simulere. Laver et 50 ohm
SMA-interface til radiohardware. Plads og montering på satelitten diskuteres med Mekanik og Attitude. Frekvens og modulation er stadig ikke fastlagt, men løses sandsynligvis onsdag d. 19. Konsekvenserne af et evt. skrog i andet materiale end aluminium er ikke kendt.

Radio mangler stadig vejleder. Olav Breinbjerg mener at kende en, men har ikke taget ham i ed endnu. Har kontakt til formanden for AMSAT-danmark, som gerne vil hjælpe med frekvensinformation og tilladelser. Læser og finder chipsæt, hvilket kan lade sig gøre hvis vi ikke går alt for højt op i frekvens. Satser på enten 2m eller 70cm-båndet, FM, hvilket afgøres på onsdag. Forventer en ren bitstrøm fra computeren/kommunikationssoftware, og forventer at kunne sende og modtage med min. 2400 bit per sekund, hvilket giver mulighed for ca. 32 kb/pass afhængig af overhead i protokollen. Elektriske karakteristika bliver omtrent 50 mW modtagende, op til 3W når der sendes. Vil gerne lave et autonomt beaconsignal, som sender et enkelt signal, fx batterispænding eller temperatur til jorden hvis der ikke er forbindelse til computeren. Dette betyder ikke meget for gennemsnitsforbruget, men giver nogle grimme spidsbelastninger på bussen.

Attitude vurderer muligheder for at måle og regulere attituden. Vil gerne bruge magnetotorquere, men problemer med vindmodstand og jordens magnetfelt. Luftmodstanden fra antennerne kan udgøre et stort problem
med de effekter der er til rådighed til spolerne. En mulighed er at stabilisere passivt omkring to akser og regulere aktivt omkring den sidste, men stadig ingen afgørelse. Strømforbrug for magnetotorquere ca. 100mW/spole plus konvertertab. Mulige sensorer er magnetiske sensorer, radiostøj fra mælkevejen og brug af solpanelerne til at finde jorden/solen. Uvist hvilken nøjagtighed der kan opnås med panelerne alene, men ellers montering af solsensorer.

Payload ser stadig på en række muligheder, men ingen konklusion endnu.
Vindmodstand gør tetheren lidt mindre attraktiv.

Hjemmesiden er ved at være færdig, mangler først og fremmest et sted at køre. Giver mulighed for fildeling, kalender og meddelelser og er meget nem at udvide.

Tidsplan
Det er vigtigt at fastholde et vist flow over projektet, så folk bliver hængende. På den anden side er der ikke særlig lang tid til deadline for opsendelsen november 2002, men kan det på nogen måde lade sig gøre er den naturligvis at foretrække. Alternativet er at udnævne efteråret 2002 til testfase og satse på en maj-opsendelse 2003.

Formål og succeskriterier
Vi satte nogle formål op, bygget over Tokyo-gruppens forslag.

Formålet med DTUsat-projektet er
0) at alle grupper lærer noget. Dette mål er stort set allerede opfyldt.
1) at få de forskellige moduler færdige og dokumenteret, så andre, evt. fremtidige DTU-satellitter, kan få glæde af dem, og så der ikke
skal startes forfra hvis et hold eller enkeltpersoner falder fra undervejs.
[2) at få en rigtig satellit op at flyve] er halvt om halvt indeholdt i 3)
3) at modtage et beacon-signal, der fortæller at satellitten kom op.
4) at modtage et smart-beacon signal fra computeren, der indeholder
begrænset telemetri
5) at etablere tovejskommunikation med satellitten
6) Attitudekontrol
7) Payload

Der kan drages nogle konklusioner ud af dette. Radioen skal fungere uanset om attitudekontrollen gør det. Der skal regnes på hvad attitudekontrollen skal gøre i safe-mode - om satellitten skal stabiliseres passivt eller kan tillades at tumble.

Modulopbygningen vil muligvis gøre en anden prioritering nødvendig på den mekaniske side. Det er muligt at modulopbygget, men tungere hardware er bedre i overensstemmelse med formålet. På den anden side vil en mission med en anderledes payload meget nemt kunne gøre det omsonst at spekulere i moduler, når man tager de ret strenge krav til balance i betragtning.

Konklusion
Der mangler stadig mange brikker i puslespillet, men det begynder da at tage lidt form efterhånden... Antallet af variable går den rigtige vej.

Vi ses på mandag,

/Niels